{"title":"Domaine Si Le Vin","description":"\u003ch2\u003eDomaine Si Le Vin - Syrah og viognier fra Ardèche\u003c\/h2\u003e\u003cbr\u003eSylvain Badel laver vin i Peaugres i Ardèche på den vestlige bred af Rhône, hvor Saint-Joseph og Condrieu mødes. Han har 6,5 hektar fordelt på små parceller i Serrières og Limony, de fleste sydvendte og på granit. Markerne er økologisk certificerede, og han arbejder med flere biodynamiske principper.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eVinene spontangærer, og der er ingen fast opskrift. Sylvain justerer stilke, fadstørrelse og svovl fra årgang til årgang efter, hvad druerne kan bære. Resultatet er vine fra Nordrhône, der er klar til at drikke fra frigivelsen, og hvor de bedste stadig kan gemmes i mange år.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003ch2\u003eOm Sylvain\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eSylvain overtog familiens marker i 1998, og i tolv år leverede han druerne til kooperativet. I 2010 beholdt han dem selv og begyndte at lave vinen i sin farfars gamle stald. Han er stadig en af de mest anonyme vinbønder i området, og det var lidt af et tilfælde, at vi stødte på ham.\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"2024-condrieu-eternel","title":"2024 Condrieu 'Eternel'","description":"\u003cp\u003eCondrieu er viognier og intet andet, og druerne vokser på de stejle skråninger over Rhône. Sylvain Badel dyrker 6,5 ha i små, spredte parceller, økologisk og med flere biodynamiske metoder. 'Eternel' er hans Condrieu.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne presses skånsomt, og vinen gærer og modner på egetræsfade, der giver et diskret præg af træ.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFarven er dyb og gylden. Duften er moden og generøs med fersken, abrikos og honning, og bag frugten ligger brioche og en tone af stjerneanis.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI munden er den fyldig og fløjlsblød, men syren holder den lige og frisk, så den aldrig bliver tung. Eftersmagen er lang og slutter med en let, fin bitterhed, der giver vinen stramhed. Det er Condrieu, hvor kraften er tæmmet af friskheden, og det er netop dén balance, der gør druen så god.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eServer den ved 10-12 grader i store hvidvinsglas til eksempelvis hummer med smørsauce, fjerkræ med frugt, retter med fløde eller mild, krydret mad som en 'curry' med rejer - for det har vinen nok bund til at bære.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54907952234819,"sku":"DSL24-COND-ETER","price":380.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/1793896025111-sylvainbadel.jpg?v=1793896084"},{"product_id":"2024-gamay-souvenirs","title":"2024 Gamay 'Souvenirs'","description":"\u003cp\u003eGamay er en sjælden gæst i Nordrhône. 'Souvenirs' kommer fra Sylvain Badels økologiske marker omkring Peaugres i Ardèche.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDuften er lys og frugtig med hindbær, ribs og tranebær og en let blomstret tone bagved.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI munden er den mellemfyldig og saftig med en frisk, levende syre og bløde tanniner. Frugten er intens, men vinen er let at gå til, og det er præcis, hvad god gamay skal kunne. Faktisk er det svært at finde meget mere tilgængelig og saftig gamay i dette prisleje.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eServer den let afkølet ved 12-14 grader, gerne i Bourgogneglas, til eksempelvis rillettes, svinekød med krydderurter, quiche eller et bord med pålæg og ost.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54907953643843,"sku":"DSL24-GAMA-SOUV","price":150.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/1793896663738-sylvainbadel-2.jpg?v=1793896684"},{"product_id":"2024-saint-joseph-muscadelle-2024","title":"2024 Saint Joseph 'Muscadelle'","description":"\u003cp\u003e'Muscadelle' har navn efter marken, druerne kommer fra, og det er Sylvain Badels mest ligefremme Saint-Joseph. Han dyrker sine 6,5 ha økologisk i Serrières og Limony i Ardèche.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet er syrah fra den frugtdrevne og ligefremme side. Duften er saftig med både friske og modne blommer, tranebær og et strejf af lakrids.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI munden fortsætter frugten med blommer og noget, der minder om ribenasaft, båret af en frisk syre. Eftersmagen er tør og kalket, og den holder vinen stram og let at drikke. Det er syrah til hverdagen, men med nok karakter til, at man lægger mærke til den.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServer den ved 12-14 grader til eksempelvis lam med oliven, grillede pølser som merguez eller ovnstegt and.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54907954168131,"sku":"DSL24-SYRA-MUSC","price":160.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/1793905576109-sylvainbadel-3.jpg?v=1793905624"},{"product_id":"2024-saint-joseph-promesse","title":"2024 Saint Joseph 'Promesse'","description":"\u003cp\u003eDruerne kommer fra La Croix, en sydvendt parcel på granit i Saint-Joseph. Den er på omkring en hektar og dyrkes økologisk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen spontangærer og modner dels i brugte fade, dels i ståltank. I 2024 er den lavet uden tilsat svovl.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePromesse kan have en charmerende reduktion, når flasken lige er åbnet, så giv den tid i glasset. Så kommer modne, mørke blommer, solbær og lakrids frem, og bagved ligger et stenet, mineralsk præg.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI munden er den en tand større end husets 'Muscadelle'. Frugten er dybere, og tanninerne er fastere, men syren holder den frisk hele vejen. Eftersmagen er længere og slutter med lakrids og sten. Det er Saint-Joseph med saft, kraft og rygrad.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGiv den gerne en time i karaflen og store rødvinsglas, og server den til eksempelvis lam med rosmarin, braiseret oksekød eller en entrecote fra grillen.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54907954594115,"sku":"DSL24-SAIN-JOSE","price":255.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/1793905626817-sylvainbadel-4.jpg?v=1793905685"},{"product_id":"2023-saint-joseph-le-cret","title":"2023 Saint Joseph 'Le Crêt'","description":"\u003cp\u003eLe Crêt er en lille sydvendt parcel på granit helt øverst på skråningen i Saint-Joseph. Den er på kun 0,3 ha, og vinen herfra er toppen af Sylvain Badels røde vine.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen modner omkring 16 måneder i fade, der har været brugt til en eller to vine før.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDuften er den dybeste af hans syrah'er. Giv den luft, så åbner den op med mørke, modne blommer, lakrids og helt utroligt meget solbær og solbærblade. Under frugten ligger et tydeligt præg af granit og sten.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI munden er den den største af de tre. Den er ikke tæt, den er koncentreret: Frugtnoterne er nærmest æteriske, tanninerne er silkebløde, og syren gør, at man får lyst til endnu en tår. Eftersmagen er lang og mørk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDen smager helt vildt godt nu, gerne efter en god tur i karaflen, og den kan også gemmes i 5-10 år eller mere. Server den i store rødvinsglas til eksempelvis lammeskank med hvidløg, vildt med enebær eller en højreb fra grillen.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54907955839299,"sku":"DSL23-SAIN-JOSE","price":325.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/1793905549719-sylvainbadel-6.jpg?v=1793905564"},{"product_id":"domaine-si-le-vin-smagekasse-3-flasker","title":"Domaine Si Le Vin - Smagekasse - 3 flasker","description":"\u003cp\u003eTre vine fra Sylvain Badel, der har 6,5 ha økologiske marker i Serrières og Limony i Ardèche og siden 2010 har lavet vinen selv i sin farfars gamle stald i Peaugres.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eKassen er den hurtige vej ind i hans røde vine: den lette gamay 'Souvenirs', den saftige Saint-Joseph 'Muscadelle' og 'Le Crêt', hans største syrah fra en lille parcel på granit helt øverst på skråningen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGamay'en er lys og frugtig med hindbær, ribs og tranebær. Muscadelle har friske og modne blommer, lakrids og en kalket, tør eftersmag. Le Crêt er koncentreret med mørke blommer, masser af solbær og solbærblade, silkebløde tanniner og en syre, der giver lyst til endnu en tår.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":55020532072771,"sku":"KASSE-SILEVIN-3FL","price":550.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/kassebillede-36008317.jpg?v=1793906047"},{"product_id":"domaine-si-le-vin-smagekasse-6-flasker","title":"Domaine Si Le Vin - Smagekasse 6 flasker","description":"\u003cp\u003eSeks vine fra Sylvain Badel, der har 6,5 ha økologiske marker i Serrières og Limony i Ardèche. Han overtog familiens marker i 1998 og leverede druerne til kooperativet, indtil han i 2010 begyndte at lave vinen selv i sin farfars gamle stald i Peaugres.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinene spontangærer, og Sylvain justerer stadig stilke, fadstørrelser og svovl fra årgang til årgang. Kassen har én hvid og fem røde: Condrieu 'Eternel', den lette gamay 'Souvenirs' og tre Saint-Joseph, der går fra den saftige 'Muscadelle' i to flasker over 'Promesse' til 'Le Crêt' fra 0,3 ha granit helt øverst på skråningen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFælles for vinene er en frisk syre og ren, saftig frugt. Gamay'en har hindbær og tranebær. Saint-Joseph'erne har mørke blommer, lakrids og solbær, og frugten bliver dybere, jo højere op du kommer: Le Crêt er koncentreret med masser af solbær og silkebløde tanniner. Condrieu'en er fyldig og fløjlsblød med fersken, abrikos og honning, men syren holder den frisk.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Si Le Vin","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":55020532531523,"sku":"KASSE-SILEVIN-6FL","price":1175.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/kassebillede-f4a993d6.jpg?v=1793906108"}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/collections\/1793905741449-domainesilevin.jpg?v=1793905803","url":"https:\/\/christinasblomster61.shop\/collections\/domaine-si-le-vin.oembed","provider":"Vinifikant ApS","version":"1.0","type":"link"}