Om området
Mosel er Tysklands mest kendte vinregion og Rieslingens hjemsted. De ekstremt stejle skiferskråninger langs Mosel, Saar og Ruwer vender mod solen, og resultatet er vine med en spænding og mineralitet, der er næsten umulig at genskabe andre steder: lav alkohol, levende syre og et samspil mellem frugt og jord, der bliver dybere med årene.
Regionen har stor historisk tyngde, men også en ny generation af producenter, der arbejder omhyggeligt og med sans for terroir. Mange dyrker organisk eller biodynamisk. Her er Riesling et udtryk for tid og sted. Vores vine fra Mosel er de sidste flasker fra Wolfram Stempel i Piesport.
