2024 Hambach Riesling
Servering
- Kammuslinger
- Pighvar
- Kalv med smørsauce
Beskrivelse
Note: Stephan Reinhardt fra Wine Advocate kårede 2023-årgangen af Hambach som den bedste hvidvin i hele Tyskland og gav den 96 point. Vi har kun fået meget få flasker af 2024.
Hambach er Lassaks ældste rieslingmark. Den er aldrig blevet jordfordelt og består stadig af mange små parceller, hvor stokkene fra 1970'erne står i stenet, kalkholdigt ler over kalksten og dolomit. Siden 2020 har Stefanie og Fabian flasket de bedste stokke for sig som enkeltmarksvin.
De træder druerne med fødderne og presser dem i kurvepressen. Vinen spontangærer uklaret, går helt igennem den malolaktiske gæring og ligger 18 måneder på fuld bærme i ét fad på 700 liter. Der kommer stort set ikke svovl på, før den bliver flasket ufiltreret.
Duften er reduktiv i starten med flint, våd kalksten og vokset citronskal. Giv den lidt luft, så kommer grøn pære, abrikos, der lige er ved at blive moden, og urter som salvie, fennikelfrø og anis. Frugten holder sig bevidst tilbage - blindt ville man næsten gætte på en kalkpræget Furmint frem for en riesling.
I munden kommer kalken, saltet og citrussen med fuld kraft: saltet citron, kumquat og hvid fersken, der lige er moden. Syren er levende og mineraliteten nærmest kridtet. De gamle stokke giver masser af ekstrakt og koncentration, men den bliver aldrig tung. Eftersmagen med lime og salt vil næsten ikke slutte. Det er Württemberg-riesling på absolut topniveau.
Dekantér den gerne en time, brug store hvidvinsglas, og server den til eksempelvis kammuslinger, pighvar eller kalv med en smørsauce. Den smager allerede godt nu, men har nemt 15-20 år foran sig.
Vinen
- Drue
- Riesling
- Land
- Tyskland
- Område
- Württemberg
- Type
- Hvidvin
- Alkohol
- 12 %
- Indhold
- 0,75 l
Epikur
Kuraterede vine, caviar eller trøffel og mundgodt fire gange årligt.
Læs om EpikurKun 7 pladser tilbage Senest 24. november til decemberkassen
Om producenten
Weingut Lassak
