Gå til produktoplysninger
1 af 2

Weingut Lassak

2024 Spätburgunder

På lager
1-3 dages levering
Vælg antal

Flere flasker? Ret antallet i kurven.

Servering

Temperatur 12-14 °C
Passer godt til
  • And
  • Perlehøne
  • Modne oste

Beskrivelse

Druerne kommer fra kalkholdigt ler over kalksten og dolomit i Hessigheim, hvor Stefanie og Fabian selv har plantet stokkene med forskellige kloner og massalselektioner fra Bourgogne. I 2024 gav frost og en våd sommer så små mængder, at Lassak ikke lavede en Hörnle (top-spätburgunderen) for sig. Druerne er i stedet gået med her.

De plukker i små kasser, beholder cirka halvdelen som hele klaser og lader vinen spontangære i 21 dage i et trækar. Efter kurvepressen ligger den 18 måneder i brugte 228-liters fade fra Bourgogne og bliver flasket uden klaring og filtrering.

Duften er kølig og slank. Først kommer lyse, vilde røde bær, surkirsebær og modne jordbær, så rosenblade og et strejf af krydderi fra stilkene. Nedenunder ligger skovbund, svampe og den kalkede tone, der går igen i Lassaks marker.

I munden er den saftig og levende med kirsebær og tranebær, silkebløde, finkornede tanniner og en præcis syre. Eftersmagen er lang og let saltet. Det er Spätburgunder med et næsten burgundisk greb, og den er svær at stille fra sig.

Server den let afkølet i store Bourgogneglas til eksempelvis and, perlehøne, svampe eller modne oste. Den er dejlig nu og har nemt 8-10 år foran sig.

Vinen

Drue
Pinot Noir
Land
Tyskland
Område
Württemberg
Type
Rødvin
Alkohol
12,5 %
Indhold
0,75 l

Epikur

Kuraterede vine, caviar eller trøffel og mundgodt fire gange årligt.

Læs om Epikur

Kun 7 pladser tilbage Senest 24. november til decemberkassen

Weingut Lassak

Om producenten

Weingut Lassak

Stefanie og Fabian Lassak driver et lille, kompromisløst vineri i Hessigheim, Württemberg - på terrassemarker over kalksten, med Riesling, Lemberger og Spätburgunder der er 30-55 år gamle. Nogle marker ligger så stejlt over Neckarfloden, at alt arbejde foregår i hånden. Biodynamisk drift, spontan gæring og lange liggetider. Lassak er bredt anerkendte i europæiske vinmiljøer og på mange af de bedste restauranters vinlister - og med god grund. Det er den slags vineri, der minder om hvorfor vin er interessant.
Se alle vine fra Weingut Lassak